C5 Project
  |  
Login til specialister


JF Kontor & Data  |  Service Håndværkervej 2   |  3700 Rønne  |  +45 5695 2648

C5Project Opgave og planlægningsværktøj, med økonomisk status

 

 

Generelt

 

Tekniker/konsulent

 

Ledelse

 

Planlægningsværktøj, med et hurtigt overblik over igangværende ordrer, opgaveansvarlige, samt økonomisk oversigt af ordrebeholdningen.

 

Enkel uddelegering, klarmelding, og godkendelse af ordrer via Microsoft Outlook.

 

Hurtigt overblik over igangværende ordrer, fordelt på respektive konsulenter/teknikere.

 

Indtjening/index på den enkelte konsulent/tekniker

 

Sortering på tilstand, kunde og forventet start

 

Ordrekort med:

·         Opgavebeskrivelse

·         Forventet start & estimering af tidsforbrug

·         Timepris eller fast pris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når webprogrammør Kennet Hult møder på arbejde denne mandag morgen den 1. maj 2008 sparker han - som det første - liv i JF Datas Microsoft C5, trykker CTRL + F1 og får straks præsenteret et oversigtsbillede, der f.eks. viser Kennets timeforbrug den sidste måned - brudt ned på opgaver/kunder.

Oversigtsbilledet for april viser, at Kennet har leveret i alt 137,5 timer, heraf 52,50 ikke-fakturérbare. Desuden har han holdt møde i to timer. JF har kunnet fakturere 62.000 kroner - og Kennet har denne måned bidraget

positivt til årsregnskabet med plus 21.419,50 kroner. Det svarer til en dækningsgrad på 34,19 procent - ikke dårligt med de relativt mange interne udviklingstimer.

 

Regnearket opererer med forskellige timepriser og kostpriser afhængig af opgavens karakter. Kennet trykker ALT+ 0 og åbner sine »Åbne ordrer«, der viser de opgaver, Kennet har ansvar for. Han kan se, om han selv skal til koderne, eller om opgaven er uddelegeret og i givet fald til hvem – og hvornår den er planlagt færdig. JF Data har brugt C5 som projektstyringsværktøj de sidste 14 måneder. For hvorfor bruge to værktøjer, når man kan bruge ét. Og langt de fleste grundlæggende kundedata findes jo alligevel i C5.

JF-programmør Kennet Hult fortæller, at ideen kom, da både ledelse og medarbejdere havde set sig sure på det gamle projektstyringssystem, der både var for langsomt, og ikke rigtig kunne levere de rigtige output.

 

 

Kennet fortæller endvidere, at det er JFs ledelse, der har ønsket »mere måling«, men at den tekniske afdeling har været pænt indover, med input og ønsker.

 

»For mig personligt har C5Project betydet langt mindre »tastetid«, givet mig et større overblik over »mine« igangværende opgaver. Og ikke mindst har man kunnet se, om man er produktiv,« fortæller Kennet Hult.

 

JF-direktør Lars Falk fortæller, at C5Project giver ledelsen et meget hurtigt overblik over igangværende arbejde. Hvad er status? Hvem sidder med (for) mange opgaver? Hvor langt henne i processen er opgaverne?

»Det giver os mulighed for ret præcist at planlægge vores ressourcer, og samtidig videreudvikle vores organisation. Vi kan nemmere fokusere og analysere os frem til unødig spildtid, og på den måde optimere vores forretningsgange. Og i tilfælde af sygdom er det ret nemt at få et overblik – og få videregivet opgaver eller kontakte kunder, der måske forventer besøg,« fortæller Lars Falk.

»Vi investerer meget ledelsestid i opgaven. Vi vil have, at hele konsulentgruppen accepterer værdien af systemet, og arbejder aktivt med på at nå målene. På basis af de foreløbige resultater ved vi, at det er investeringen værd. For det er i intervallet mellem ordrebekræftelse og faktura, at de små sorte tal gemmer sig,« siger Lars Falk.

 

Minimumskrav: C5 grundpakke, C5 ordremodul, 10 forms, basis udvikling

Understøttede C5 versioner: Microsoft Dynamics C5 version 3.0 SP3  ·  Microsoft Business Solutions C5 version 4.0 SP1


WEB123 Content Management System ©